Copenheart DK

Projektdeltagere


Denne side henvender sig til dig, der deltager i de randomiserede delforsøg. Siden vil løbende blive opdateret med information om projektet, sygdommene, svar på de mest almindelige spørgsmål, information om spørgeskemaerne, besøg og undersøgelser etc. 
De tre randomiserede forsøg med hjerteklapoperede, atrieflimren og infektiøs endokardit er nu godkendt ved den videnskabsetisk komité og datatilsynet og er sat igang.

CopenHeart kort fortalt

De teknologiske behandlingsmuligheder for komplekse hjertesygdomme er i en rivende udvikling. Men det er rehabiliteringen på området ikke. Det er hjerteafdelingerne rundt omkring på landets sygehuse, der tilrettelægger rehabiliteringen af personer med komplekse hjertesygdomme. Desværre kender man ikke behovet hos de hjertesyge, og man ved ikke hvordan denne rehabilitering eventuelt burde foregå.

Det er det, CopenHeart vil finde ud af.

Undersøgelserne udvikler tilbud, som forbedrer hjertesyges fysiske og psykiske situation i forbindelse med kompleks hjertesygdom, og sikrer at man bliver bedre til at håndtere det at være hjertesyg.

CopenHeart projektet ser på effekten af rehabilitering blandt fire grupper af komplekse hjertepatienter i forhold til det fysiske og psykosociale funktionsniveau. Og vi undersøger også de økonomiske og organisatoriske konsekvenser af rehabilitering. 

Find vej og parkering

Når du skal til undersøgelse, træning eller samtale på Rigshospitalet, er det en god ide at komme i god tid. Rigshospitalet er stort, og det kan tage tid både at finde rund på stedet og at finde en parkeringsplads, hvis du kommer i bil.
Du vil modtage en parkeringsbillet af personalet, når I aftaler en ny tid. Hvis du ikke har modtaget en parkeringsbillet, eller har mistet den, så ring på telefon 35 45 12 05, så sender vi en til dig.

Kort over Rigshospitalet

Kort over parkering på Rigshospitalet